Info

 
 

Jeg har et Canon EOS 5D med div. tilbehør. Til efterbehandling af mine billeder, bruger jeg Photoshop. Derefter har jeg et professionelt trykkeri, hvor jeg selv er med til at få printet billedet ud, så det bliver som jeg vil have det.

Jeg synes at det er spændende at holde udstillinger, hvor man kommer ud og møder forskellige mennesker. Det, som du kan se under udstillinger, er blot en del af de steder hvor jeg har udstillet. Jeg er i øvrigt hele tiden på udkig efter nye udstillingssteder, så er du blevet interesseret og vil vide mere om mine billeder, er du velkommen til at kontakte mig.

Jeg så dagens lys i 1967 midt i julefrokosten.

Jeg fik mit første kamera da jeg var 10 år - siden da har jeg været interesseret i foto. I 1991 blev jeg medlem af Halsnæs Fotoklub (Frederiksværk), hvor jeg stolt kom med mine solnedgangsbilleder. Trods kørestol og billederne, blev jeg godt modtaget. Siden da, er min fotokunnen blevet udvidet.

Jeg er født "spasser", og sidder i kørestol. Har min egen hjælper - ordning, så jeg kan leve et aktivt liv.

Min hjemmeside er baseret på foto, og dets mange facetter som én af mine store interesser.